---
title: "Tilsynsrapport for Læringshuset – juni 2026"
description: "Tilsynsrapport for Læringshuset – juni 2026"
date: "2026-06-22"
created: "2026-06-22"
---

[Hjem](https://www.laeringshuset.dk/)

                    [Dagtilbud - overblik](https://www.laeringshuset.dk/dagtilbud-overblik)

                [Tilsynsrapport for Læringshuset – juni 2026](https://www.laeringshuset.dk/dagtilbud-overblik/tilsynsrapport-for-laeringshuset-juni-2026)

# Tilsynsrapport for Læringshuset – juni 2026

## Fakta om dagtilbuddet

 ****

 ****

**Dagtilbudstype:**

Kommunalt dagtilbud

 ****

**Antal afdelinger:**

5 vuggestuegrupper

4 børnehavegrupper

 ****

**Organisering:**

Dagtilbuddet er en del af klynge F

**Forældresamarbejde:**

Klynge F har en forældrebestyrelse og dagtilbuddet har et kontaktforældreråd.

* * *

 ****

 ****

## Deltagere ved tilsynsdialog

- Pædagogisk leder Annitta Bennekow
- Klyngeleder Carina Pagsberg Rutell
- Klyngeleder Lisbet Mathiesen
- Indsatspædagog Camilla Knak
- Indsatspædagog Anja Villumsen
- Dagtilbudschef Maj-Britt Thy
- Observatør Elsebeth Gjesing Hansen
- Tilsynsførende Rikke Toldam

* * *

## Generelle bemærkninger

 ****

Dette tilsyn er en opfølgning på tilsyn foretaget i 2025.

En del af dagtilbuddet er for nyligt genhuset, mens der ombygges i Læringshusets lokaler.

Der var en del vikarer i praksis i observationsperioden.

* * *

 ****

## Dette tilsyn omfatter

 ****

Kvalitetsmåling af den pædagogiske praksis, foretaget med vurderingsredskabet KIDS. Ved dette tilsyn er der udelukkende observeret i den del af dagtilbuddets praksis, som gav anledning til bekymring ved seneste observationer.

* * *

 ****

 ****

 ****

 ****

 ****

 ****

## Konklusion på tilsynet

KIDS måling viser at dagtilbuddet placerer sig i følgende kvalitetskategorier:

Fysiske omgivelser – indendørs: Tilstrækkelig

Fysiske omgivelser – udendørs: Tilstrækkelig

Relationer: Tilstrækkelig

Leg og aktivitet: Tilstrækkelig

På baggrund af tilsynsdialogen kan det konkluderes at der fortsat er anledning til bekymring. Forvaltningen forventer at der sættes fokus på følgende udviklingspunkter:

- Fokus på at styrke indretningen i forskellige rum, med tydelige, afskærmede og tematiserede legezoner og tilstrækkeligt legemateriale, som er klargjort til leg, i alle rum inde og ude, således at kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer bliver god i hele dagtilbuddet.
- Fokus på at styrke sensitiviteten overfor børns oplevelser, intentioner, følelser og initiativer så man følger børnenes spor og forholder sig til det enkelte barns perspektiv, frem for at regulere eller irettesætte barnet.
- Fokus på at børn understøttes i at knytte sig til andre børn og danne venskaber og at understøtte børnene i at løse konflikter ved at lytte til og italesætte børnenes følelser og oplevelser og inddrage børnene i løsningen.
- Fokus på at understøtte børnenes lege og aktiviteter på måder, der giver mulighed for at inddrage alle børn i det sociale børnefælleskab. Der er ligeledes behov for de voksne er aktive i forhold til at styrke vilkår for legen ved at tilbyde flere forskellige legeformer og facilitere legen så alle børn inddrages i leg, også børn i udsatte positioner.

Forvaltningen vil understøtte udviklingen og har en skærpet tilsynsforpligtelse hermed. Forvaltningen følger op med revidering af tilsynsrapporten i efteråret 2026.

* * *

 ****

 ****

 ****

 ****

 ****

 ****

 ****

 ****

 ****

 ****

 ****

## Vurdering

 ****

 ****

**Fysiske rammer indendørs**

Indretningen i dagtilbuddet har varierende og samlet set tilstrækkelig kvalitet.

Formålet med at have god kvalitet i de fysiske rammer indendørs er at understøtte alle børns deltagelsesmuligheder og adgang til uforstyrret fordybelse i leg. I denne sammenhæng viser der sig stor forskel på kvaliteten af indretningen i forskellige rum, og der er behov for at etablere tydelige, skærmede og tematiserede legezoner i alle rum med klargjorte legezoner på alle stuer og materialer og legetøj, som stilles indbydende op sådan, at børnene inspireres til leg og naturligt fordeler sig i rummene. Det kan ligeledes være en fordel at undersøge, om der kan skabes bedre balance mellem steder til høj og lav aktivitet.

Dagtilbuddets styrke er, der er etableret nogle tematiserede legeområder, og der er legetøj og materialer til rådighed for børnene. Rummene er velholdte, og indretningen giver mulighed for, at børn og voksne kan fordele sig. Der er en god fordeling af børn og voksne.

Dagtilbuddets styrker er ydermere at kvaliteten af læringsmiljøerne er gode flere steder i dagtilbuddet.

**Fysiske rammer udendørs**

Indretningen af dagtilbuddets legeplads har tilstrækkelig kvalitet.

Formålet med at have god kvalitet i de fysiske rammer udendørs er at understøtte alle børns deltagelsesmuligheder og adgang til uforstyrret fordybelse i leg. I denne sammenhæng er der behov for at klargøre til leg i de forskellige legezoner og sikre, at der er tilstrækkeligt med materialer og legetøj til rådighed til legen.

Dagtilbuddets styrke er, at legepladsen rummer mulighed for forskellige legeformer, og der er tydelighed i legepladsen, så børnene ved, hvad de må og kan. Der er mulighed for lege og aktiviteter, der udfordrer børnene og giver mulighed for at udvikle kroppen på mange forskellige måder, og der er samtidig balance mellem steder, hvor der sker mange ting og steder, hvor børnene kan finde ro.

**Relationer**

Kvaliteten af relationsarbejdet er varierende og samlet set tilstrækkelig.

Formålet med at have god kvalitet i det relationelle arbejde er at sikre trivsel, læring udvikling og dannelse i demokratiske fællesskaber for alle børn. I denne sammenhæng er der behov for at styrke sensitiviteten overfor børns oplevelser, intentioner, følelser og initiativer så man følger børnenes spor og forholder sig til det enkelte barns perspektiv frem for at regulere eller irettesætte barnet.

Derudover er der behov for at børn understøttes i at knytte sig til andre børn og danne venskaber, og at børn understøttes i at løse konflikter ved, at de voksne lytter til og italesætte børnenes følelser og oplevelser og inddrager børnene i løsningen.

Dagtilbuddets styrke er, at de voksne er troværdige og taler venligt med en god tone. De er imødekommende over for børnene, og samværet bærer præg af interesse for børnene. De voksne har tillige opmærksomhed på at tage godt imod om morgenen. De hilser imødekommende og anvender børnenes navne.

Derudover er der flere steder en praksis, hvor de voksne er opmærksomme på at understøtte børnenes behov og oplevelser ved at sætte ord på barnet og ved at bekræfte, hvad barnet siger eller gør. Der er tillige dele af praksis, hvor voksne hjælper de børn, der ikke selv formår at komme ind i legen eller som kommer til at forstyrre legen for andre med at komme ind i leg og aktivitet.

 ****

**Leg og aktiviteter**

Kvaliteten af leg og aktiviteter er tilstrækkelig.

Formålet med at have god kvalitet i leg og aktiviteter er at understøtte udviklingen af legekompetencer, sociale og alsidige personlige kompetencer. I denne sammenhæng er der behov for at de voksne understøtter børnenes lege og aktiviteter på måder, der giver mulighed for at inddrage alle børn i det sociale børnefælleskab. Der er ligeledes behov for de voksne er aktive i forhold til at styrke vilkår for legen ved at tilbyde flere forskellige legeformer og facilitere legen så alle børn inddrages i leg, også børn i udsatte positioner.

Dagtilbuddets styrke er, at de voksne jævnligt tilbyder forskelligartede aktiviteter til børnene og, at aktiviteterne er aldersrelevante. Der er en god fordeling af børnene og aktiviteterne er tilpasset gruppestørrelsen. Mange voksne er opmærksomme på børnenes perspektiver i aktiviteterne, og børnene har mulighed for at engagere sig i noget andet end de vokseninitierede aktiviteter.
