Skip til hoved indholdet
    Hjem Om huset - overblik Nyheder Ny afdelingsleder

Ny afdelingsleder

Medarbejderinterview med Tine

Ny afdelingsleder

Læringshuet byder velkommen til Tine Mette Lindberg Andersen, som er ny afdelingsleder for udskolingen. Du kan læse mere om hendes baggrund, arbejde og fritid herunder.


Min baggrund

Jeg er læreruddannet og har arbejdet 12 år som lærer i Farum og Egedal. De sidste 10 år har jeg været afdelingsleder og skoleleder i Egedal og København. Derudover har jeg en master i Idræt og velfærd fra Københavns Universitet, som har lært mig en masse om blandt andet projekt- og forandringsledelse og velfærd.

Jeg er helt grundlæggende meget optaget af vores børn og unges trivsel og læring i Danmark. Det har jeg har været siden jeg var helt ung, når jeg tænker tilbage. Gennem årene har jeg omgivet mig med børn og unge på mange måder. Blandt andet gennem gymnastik, dans, fritidsklubber med mere. Derudover har jeg været en del af elitemiljøet på landsholdet i gymnastik gennem 7 år. Det blev en indgang til det med at assistere og undervise. Det giver mig energi at være en del af de her fede fællesskaber. Alle børn og unge fortjener nogle gode fællesskaber, at være en del af, og det er vi som voksne ansvarlige for at være med til at skabe.

Det vigtigt for mig, at være i øjenhøjde med elever, forældre og medarbejdere, for på den måde at kunne være den bedste ambassadør for små og store

Tine Andersen, afdelingsleder i Læringshuset

Mit arbejde

Ser vi overordnet på skolerne i Danmark, så befinder vi os i lidt af en krise for tiden både trivsels- og identitetsmæssigt. Det er der sikkert mange årsager til, men jeg har det sådan, at hvis man bliver ved med at gøre det samme, så får man også det samme. Jeg har ikke selv arbejdet med projektbaseret læring (PBL) på den måde, som vi gør det her, men jeg glæder mig over at kunne være med til at gøre noget nyt, anderledes og forhåbentlig bedre. Sammen lægger vi grundstenene til Fremtidens Skole i Høje-Taastrup Kommune, særligt i forhold til at skabe mere glæde og engagement i skolen.

Jeg har nogle værdier, når jeg går ind i opgave, som handler om at være ydmyg, lyttende og observerende i forhold til, hvordan tingene hænger sammen. Jeg beslutter ikke bare 117 ting og løber ud over stepperne, uden at kigge mig tilbage. Det vigtigt for mig, at være i øjenhøjde med elever, forældre og medarbejdere for på den måde at kunne være den bedste ambassadør for små og store. Jeg glæder mig derfor til at komme rundt på skolen og være nærværende, der hvor tingene sker. Jeg vil rigtig gerne bidrage med struktur og tydelighed i hele processen med at få vores skole op på næste niveau og næste niveau og så videre. Succeskriteriet for mig er, at Læringshuset er et rart sted at være, og så kan vi derfra arbejde videre med alt det, som vi gerne vil.

Jeg har allerede fået et rigtig godt indtryk af huset og er blevet taget virkelig godt imod af både kollegaer, medarbejdere og børn, jeg har mødt på min vej. Jeg var blandt andet med til 9. klassernes sidste skoledag, som var en rigtig god oplevelse. Jeg så masser af glade børn og unge og masser af fællesskab på tværs af klasser og årgange. Jeg glæder mig til mange flere af sådanne gode oplevelser her i Læringshuset.


Min fritid

Jeg bor Stenløse med min mand, som jeg har været sammen med i 30 år. Vi har to dejlige børn sammen. En dreng på 19 år og en pige på 16 år. I min fritid underviser jeg i Bungee fitness, som er højintens cardio og intervaltræning på sjov og anderledes måde. Jeg har to hold om ugen, men tager også imod events-bookinger. Derudover har vi to hunde, Bichon Havanais, som jeg elsker at gå lange ture med i naturen. Jeg er generelt meget sportsinteresseret og går op i motion og bevægelse. Men jeg kan selvfølgelig også godt lide at se en god serie en gang mellem.

Hvis du har spørgsmål

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Læringshuset. Du finder vores kontaktoplysninger på siden Kontakt os

Læringshuset | Leg - Lær - Lev

Læringshuset

Skolebakken 1
2640 Hedehusene

CVR-nr. 19501817
EAN-nr. 5798008906770

Åbningstid kontor
Mandag-fredag 7.45-15.15

Telefon: +45 43 35 21 40
laeringshuset@htk.dk

Dagtilbud

Telefon: +45 43 35 44 60
laeringshuset-dagtilbud@htk.dk 
Åbningstid dagtilbud
Mandag-fredag 6.00-17.00

SFO

Telefon: +45 43 35 21 40
laeringshuset-sfo@htk.dk 
Åbningstid SFO
Mandag-torsdag 6.00-17.00 
Fredag 6.00-16.00

Klub

Telefon: +45 43 35 35 05
klubinn@htk.dk 
Åbningstid klub
Mandag-torsdag 13.30-17.30 
Fredag 13.30-17.00