Skip til hoved indholdet
    Hjem Om huset - overblik Nyheder Nyheder November 2023

Nyheder November 2023

Nyhedsoverblik fra denne måned i Læringshuset

Skolelederen skriver

Tillykke til de 7 lærere fra skolen, de 10 pædagoger fra klubben og den ene pædagog fra SFO’en, der har gennemført deres kursus omkring konfliktmægling. Konfliktmægling er et af flere indsatsområder i Læringshuset. I indskolingen og Læringshusets dagtilbud arbejder de for eksempel også med Fri for Mobberi.

Konfliktmægling refererer til en proces, hvor en neutral tredjepart, kaldet mægleren, hjælper eleverne med at løse konflikter gennem dialog og samarbejde. Mægleren faciliterer samtaler mellem de involverede parter for at identificere årsager til konflikten, fremme gensidig forståelse og hjælpe med at finde løsninger. Målet er at skabe et trygt miljø, hvor elever kan udvikle konfliktløsningsfærdigheder, styrke relationer og forhindre eskalation af konflikter.

Nogle konflikter kan løses relativt hurtigt, mens andre kan kræve mere tid og dybere engagement. Det er dog muligt at gennemføre effektiv konfliktmægling på kort tid, især hvis mægleren er erfaren og parterne er villige til at deltage aktivt.

Derudover skal der lyde et tak til elevrådet for deres arbejde på Børnerigsdagen samt et tak alle os, der er en del af Læringshuset, for vores samarbejde omkring Læringshuset, som fyldte 2 år her i november. Samarbejdet mellem elever, forældre og medarbejdere er altafgørende for at skabe det støttende læringsmiljø og den berigende skolekultur, vi har.

- Casper Madsen

 

Fokusområde - Trivsel og fællesskab

Aja og Aryan, som er forpersoner for elevrådet, forhandlede 7.000 kr. hjem til fællesskabet i Læringshuset på Høje-Taastrup Kommunes Børnerigsdag den 22. november. Pengene skal bruges til såkaldte aktivitetskufferter i undervisningen. Stor tak til dem og tak for støtten til Dristi, Basri og Esmanur, som var med som støtte. Elevrådene fordelte i alt 100.000 kr. til tiltag, der skal styrke sundhed og bevægelse, med borgmester Michael Ziegler som mødeleder. Det er 15. gang at Børnerigsdagen afholdes.

 

Fokusområde - Trivsel og fællesskab

Selvom man er lille, kan man sagtens gøre sig på en stor scene. Det har over 100 børn haft mulighed for. De optrådte nemlig onsdag den 8. november på scenen i Læringshusets store multisal til SFO’ens store Talentshow. Forud for det store talentshow er gået syv ugers træning og øvning inden for genrer som dans, teater og drama, tryllekunst, musik og springgymnastik. Derudover havde andre talenthold forberedt sig på at lave video og plakater, stå for sikkerheden og for kage og saftevand i kantinen.

Nyheder på social media

Se nyhederne fra denne måned på Læringshusets Facebook-side facebook.com/laeringshusetdk

(opslag slettes efter 1 år)

Læringshuset | Leg - Lær - Lev

Læringshuset

Skolebakken 1
2640 Hedehusene

CVR-nr. 19501817
EAN-nr. 5798008906770

Åbningstid kontor
Mandag-fredag 7.45-15.15

Telefon: +45 43 35 21 40
laeringshuset@htk.dk

Dagtilbud

Telefon: +45 43 35 44 60
laeringshuset-dagtilbud@htk.dk 
Åbningstid dagtilbud
Mandag-fredag 6.00-17.00

SFO

Telefon: +45 43 35 21 40
laeringshuset-sfo@htk.dk 
Åbningstid SFO
Mandag-torsdag 6.00-17.00 
Fredag 6.00-16.00

Klub

Telefon: +45 43 35 35 05
klubinn@htk.dk 
Åbningstid klub
Mandag-torsdag 13.30-17.30 
Fredag 13.30-17.00