Skip til hoved indholdet
    Hjem Om klubben

Om klubben

Information om klubben

Læringshusets klub er et klubtilbud for børn i 4.-5. klasse i hjertet af den nye bydel Nærheden. 

Klubben, som er designet med moderne læringsrum til fremtidens kompetencer, er en integreret del af huset, klubpædagogerne deltager i dele af undervisningen i Læringshusets skole og brobygningen mellem Læringshusets SFO og klub er tæt.

I klubben kan du give den max gas, deltage i aktiviteter og hygge. Klubben er en del af Klub 5'Inn, hvor du kan fortsætte, indtil du fylder 15 år, og i ungdomsklub, indtil du fylder 20 år. Crossklubben og gokartklubben er en del af Klub 5'Inn.

Klubben har nogle fede børne- og ungefællesskaber med nogle nærværende voksne, der er gode til at sætte gang i sjove og udfordrende aktiviteter og til at snakke med om stort og småt

Lucas Knigge Marott-Thøfner, souschef i Læringshusets klub

Information

Klub 5'Inn er en fritids- og ungdomsklub for børn og unge i alderen 10-20 år.

Klub 5'Inn har til huse på følgende adresser:

  • Læringshusets klub for 4.-5. klasse - Skolebakken 1, 2640 Hedehusene
  • Klub Inn for 6.-7. klasse - Hovedgaden 448, 2640 Hedehusene
  • Klub 5'eren 8.-9. klasse - Charlottegårdsvej 5, 2640 Hedehusene
  • Crossklubben - Hedeland 1, 2640 Hedehusene 
  • Gokartklubben - Taastrupgårdsvej 3, 2630 Taastrup

lubben er en tryg base, hvor vores børn og unge kan være sammen efter skole.

Klubpædagogerne tilbyder nogle spændende aktiviteter i løbet af ugen. Det kan være Krea-værksted, musik, dans, sport, madlavning, løbehjul, ridning, gaming, klatring med mere.

Derudover er der masser af socialt samvær på tværs af klasser og alder.

Klubben tager også på ture ud af huset. Det kan være alt fra skøjteture, svømmeture, ATV, besøg i andre klubber, fodboldsstævner med mere.

Du kan læse mere om Klub 5'Inn på deres hjemmeside 5inn.dk.

Læringshusets klub er et klubtilbud for børn i 4.-5. klasse. Her kan du give den max gas, deltage i aktiviteter og hygge.

Klubben, som er designet med moderne læringsrum til fremtidens kompetencer, er en integreret del af huset.

Det er nogle kendte voksne, som børnene møder i klubben, da nogle af klubpædagogerne også deltager i dele af undervisningen i Læringshusets skole. 

Klubpædagogerne sætter gang i nogle sjove og udfordrende aktiviteter i løbet af ugen. Det kan være krea-værksted, 3D-print, gaming eller LEGO. Desuden benyttes multisalen til leg og bevægelse.

Klubben tilbyder også lækker eftermiddagsmad hver dag.

Læringshusets klub er en del af Klub 5'Inn, hvor du kan fortsætte, indtil du fylder 15 år. Derefter kan du fortsætte i ungdomsklub, indtil du fylder 20 år.


Overgang mellem SFO og klub

Børnene i 3. klasse starter i Læringshusets klub i april. Du kan læse mere om overgang mellem SFO og klub på siden Overgang mellem SFO og klub

Crossklubben og gokartklubben er en del af Klub 5'Inn.


Crossklub 

Crossklubben er for børn og unge i alderen fra 9-24 år, som bor i Høje-Taastrup Kommune. Klubben kræver derfor et separat medlemskab.

Crossklubben holder til på knallertbanen, også kaldet Crossbanen, i Hedeland. Adressen er Brandhøjgårdsvej 22, 2640 Hedehusene.

Du er velkommen til at kigge forbi til en snak og prøvekørsel.

Du kan læse mere på Klub 5'Inns hjemmeside 5inn.dk.


Gokartklub

Gokartklubben er for børn og unge i alderen fra 9-19 år, som bor i Høje-Taastrup Kommune. Klubben kræver derfor et separat medlemskab.

Gokartklubben holder til på Charlotteskolen. Adressen er Charlottegårdsvej 1, 2640 Hedehusene. Klubben benytter i øjeblikket gokartbanen i København, indtil den nye gokartklub er bygget. Adressen er Kraftværksvej 10, 2300 København S. 

Du er velkommen til at kigge forbi til en snak og prøvekørsel.

Du kan læse mere på Klub 5'Inns hjemmeside 5inn.dk.

Ungdomsklubben er et klubtilbud for unge i 6. klasse og indtil de fylder 20 år. 

Ungdomsklubben har åbent fra kl. 18.00–21.30 mandag til torsdag i Klub 5’eren samt tirsdag og torsdag i Klub Inn.

Klub 5’erens adresse er Charlottegårdsvej 5, 2640 Hedehusene. Klub Inns adresse er Hovedgaden 448, 2640 Hedehusene.

Du kan læse mere på Klub 5'Inns hjemmeside 5inn.dk.

Vores børn og unge har stor medbestemmelse på deres tid, dag og aktiviteter i Klub 5'Inn, som Læringshusets klub er en del af. På den måde flyder vigtige elementer som læring, leg, fællesskab og venskab naturligt sammen i dagligdagen.

Klubpædagogerne tilbyder nogle spændende aktiviteter i løbet af ugen. Det kan både være aktive ting som for eksempel fodbold eller motor cross eller mere stille ting som for eksempel LEGO eller gaming. Det kan også være ture ud af huset - for eksempel svømmehallen.

Pædagogerne har fokus på at give børnene og de unge plads, tid og hjælp til at lære nye færdigheder, opbygge venskaber, fordøje skoledagen eller hvad der nu er behov for på dagen.

Derudover er de opmærksomme på de børn og unge, der i en kortere eller længere periode har brug for en særlig voksenindsats.


Traditioner og koloni

Traditionerne i Klub 5'Inn følger årets gang i forhold til højtider, årstider og mærkedage - for eksempel Halloween, eid og sommerfest.

Derudover arrangerer klubben en årlig koloni for udvalgte årgange. 

Klub 5'Inn tilbyder hver dag et gratis eftermiddagsmåltid. Du kan høre mere om menuen i klubben.

Nogle aktiviteter og ture i Klub 5'Inn har en mindre egenbetaling per deltager. Vi informerer om dette i god tid, når det er tilfældet.

Betaling kan ske med HTK-pay eller MobilePay.

HTK-pay er et kort, hvor du som forældre kan indsætte penge til dit barn, hvorefter dit barn kan betale med kortet i klubben og andre steder i Høje-Taastrup Kommune med HTK-pay. Du kan få et HTK-pay kort udleveret i klubben.

Du kan læse mere om forældrebetaling generelt på siden Forældrebetaling

Start hos os

Sådan indmelder du dit barn i dagtilbud, skole, SFO eller klub

Læringshuset | Leg - Lær - Lev

Læringshuset

Skolebakken 1
2640 Hedehusene

CVR-nr. 19501817
EAN-nr. 5798008906770

Åbningstid kontor
Mandag-fredag 7.45-15.15

Telefon: +45 43 35 21 40
laeringshuset@htk.dk

Dagtilbud

Telefon: +45 43 35 44 60
laeringshuset-dagtilbud@htk.dk 
Åbningstid dagtilbud
Mandag-fredag 6.00-17.00

SFO

Telefon: +45 43 35 21 40
laeringshuset-sfo@htk.dk 
Åbningstid SFO
Mandag-torsdag 6.00-17.00 
Fredag 6.00-16.00

Klub

Telefon: +45 43 35 35 05
klubinn@htk.dk 
Åbningstid klub
Mandag-torsdag 13.30-17.30 
Fredag 13.30-17.00