Skip til hoved indholdet
    Hjem Skoleskak

Skoleskak

Information om Skoleskak i Læringshuset

Læringshuset er medlemsskole hos Dansk Skoleskak.

Derfor bliver der spillet rigtig meget skak rundt omkring i huset. Særligt i Læringshusets skole, i pauserne og i Læringshusets SFO.

Du finder alle medlemsskolefordelene på hjemmesiden mit.skoleskak.dk.

Information

Skoleskak er et eksempel på en helhedsorienteret tilgang til læring og trivsel, ligesom projektbaseret læring er det, hvilket har flere fordele for vores børn og unge i Læringshuset.

Derfor bliver der spillet skak både i Læringshusets skole, i pauserne og i Læringshusets SFO.

Der bliver også afholdt skak-workshops med undervisere fra Dansk Skoleskak. Samt uddannet skaklærere og -pædagoger og playmaster-elever hos Dansk Skoleskak.

Desuden dystes der i mesterskabet i skak blandt skolerne i Høje-Taastrup Kommune og andre skak-konkurrencer.

Skak fremmer elevernes evne til at tænke logisk og strategisk. Derudover træner det deres problemløsningsfærdigheder og hjælper dem med at udvikle en mere struktureret tilgang til opgaver.

Desuden styrker spillet børnenes og de unges sociale færdigheder, når de interagere med hinanden på en respektfuld og engagerende måde. Det fremmer også samarbejde og fair play samt udvikler deres evne til at håndtere både sejre og nederlag.

De opbygger også selvtillid og troen på egne evner, når de lære at mestre spillet. Hvilket giver dem mulighed for at tage ansvar for deres beslutninger og lære af deres fejl.

Dertil er skak et meget inkluderende spil, fordi det spilles af alle elever uanset alder, køn eller baggrund.


Beskrivelse af skak

Skak er et strategisk brætspil for to spillere, der spilles på et bræt med 8 x 8 sorte og hvide felter. Hver spiller starter med 16 brikker. En konge, en dronning, to tårne, to løbere, to springere og otte bønder.

Målet med spillet er at sætte modstanderens konge i en position, hvor den ikke kan undslippe skakmat, hvilket afslutter spillet. Spillet kræver taktisk planlægning, fremsyn og evnen til at forudse modstanderens træk.

Studier viser, at skak kan forbedre elevernes præstationer i matematik og læsning, blandt andet fordi det styrker deres koncentrationsevne og hukommelse.

Læringshuset har som medlemsskole af Dansk Skoleskak adgang til aktiviteter, information og spil på hjemmesiden Mit Skoleskak.

Her finder du blandt andet et demobræt, Skoleskak TV, Skakskolen og Magasinet Skoleskak. Derudover kan du tilgå Play, hvor du kan spille masser af skak.

Du kan som elev og medarbejder logge på med din skolemail og adgangskode. Log på ved at gå til hjemmesiden mit.skoleskak.dk.

Læringshuset samarbejder med Dansk Skoleskak.

Dansk Skoleskak er en non-profit organisation grundlagt i 1960, som arbejder med at få flere børn og unge til at lykkes fagligt, socialt og mentalt gennem skak, så flere får et liv med læring og uddannelse.

De rådgiver skoler og kommuner i at bruge skoleskak systematisk som læringsredskab i skolen og til at bygge bro på tværs af køn, kultur og klassetrin.

Du kan læse mere om Dansk Skoleskak på deres hjemmeside skoleskak.dk.

Hvis du har spørgsmål

Hvis du har spørgsmål om Skoleskak, er du velkommen til at kontakte Læringshuset. Du finder vores kontaktoplysninger på siden Kontakt os

Læs også

Læringshuset | Leg - Lær - Lev

Læringshuset

Skolebakken 1
2640 Hedehusene

CVR-nr. 19501817
EAN-nr. 5798008906770

Åbningstid kontor
Mandag-fredag 7.45-15.15

Telefon: +45 43 35 21 40
laeringshuset@htk.dk

Dagtilbud

Telefon: +45 43 35 44 60
laeringshuset-dagtilbud@htk.dk 
Åbningstid dagtilbud
Mandag-fredag 6.00-17.00

SFO

Telefon: +45 43 35 21 40
laeringshuset-sfo@htk.dk 
Åbningstid SFO
Mandag-torsdag 6.00-17.00 
Fredag 6.00-16.00

Klub

Telefon: +45 43 35 35 05
klubinn@htk.dk 
Åbningstid klub
Mandag-torsdag 13.30-17.30 
Fredag 13.30-17.00