Om dagtilbuddet

Det hele starter i dagtilbuddet

Læringsformen i Læringshuset starter allerede i dagtilbuddet, hvor børnene bliver mødt med et børnesyn, der ser barnet som aktiv deltager og medskaber af sin egen læring og udvikling. Her bygger hverdagens fællesskaber på demokratiske værdier, hvor børnene oplever, at de deltager og har indflydelse på deres dagligdag og aktiviteterne i dagtilbuddet.

Gennem projektbaserede forløb, hvor børnene er aktive deltagere og har indflydelse på aktiviteterne, og hvor der skabes synlige resultater, styrkes børnenes oplevelse af, at læring giver mening.

Med de pædagogiske læreplaner har dagtilbuddet allerede et solidt fundament for at arbejde i projektbaserede læringsforløb og ud fra barnets eller børnegruppens perspektiv. Dagtilbuddets læreplan har et særligt fokus på barnets leg som udgangspunktet for læring, udvikling og dannelse. Dermed lægges der vægt på, at børns initiativer og deres verdensforståelse, som den kommer til udtryk blandt andet i leg, er kilden til medarbejdernes tilrettelæggelse af dagligdagen både i hverdagsaktiviteterne og i de længerevarende, projektbaserede læringsforløb.

Fokus på pædagogiske læringsmiljøer

Dagtilbuddets fokus handler ikke om specifikke faglige kompetencer i projektforløbene. Fokus er derimod på, at de pædagogiske læringsmiljøer understøtter børns læring og udvikling inden for seks pædagogiske temaer:

1. Børns alsidige personlige udvikling
2. Børns sociale udvikling
3. Udvikling af børns kommunikation og sprog
4. Udvikling af krop, sanser og bevægelse
5. Udvikling af kompetencer inden for natur, udeliv og science
6. Udvikling af kompetencer inden for kultur, æstetik og fællesskab

De seks temaer favner dagtilbuddenes opgave: At fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem et trygt og pædagogisk læringsmiljø, hvor legen skal være grundlæggende, og hvor der skal tages udgangspunkt i et børneperspektiv. For børn i 0-6-års-alderen bliver fremtidens kompetencer derfor leget og arbejdet ind både via børns lege, via projektbaserede læringsforløb og i dagligdagens gøremål.

Grundforståelsen er på den måde den samme som i skolen: At pædagogikken bygger på og har blik for børns fantasi, nysgerrighed og naturlige virkelyst som drivkræfter for børnenes tørst efter at lære og forstå deres verden og kunne udfolde sig i den.

Historier fra hverdagen

Vi går ud på legepladsen og finder spande og skovle frem. Et par børn sætter sig i sandkassen og bygger en bilbane i sandkassen. Det er en stor sandkasse, og efter regnen er sandet dejligt vådt. Snart bliver der bygget nogle gode veje, og der bliver bygget broer og tunneller. Legen fortsætter, indtil de bliver hentet, og sandkassen efterlades med et flot byggeri af et primitivt vejnet. Dagen efter da de kommer ud på legepladsen, ser de, at noget af vejen er styrtet sammen. Noget af sandet er tørret efter gårsdagens regn, og nogle af brokonstruktionerne er styrtet sammen.

Mens nogle af børnene bliver frustrerede og går lidt modløse rundt og besigtiger skaderne, går et par andre i gang med at diskutere, hvordan de kan forstærke broerne, og endnu et par rydder vejbanen, hvor noget tørt sand er trillet ned. Børnene diskuterer, og mange løsninger kommer i spil og bliver afprøvet. Kan vi hente vand og gøre sandet vådt? Kan vi bygge broerne af noget andet? Kan vi gøre broen stærkere nedefra? Og hvad med at bruge nogle sten? Skal vi grave dybere i sandkassen, så broen bliver tykkere? De spørger de voksne, når de bliver uenige om, hvorvidt en løsning nu også er holdbar eller ej, eller om det nu også er rigtigt, at man ikke kan bygge broer af sand, fordi de hele tiden braser sammen.

I løbet af de næste dage afprøver børnene forskellige løsninger med de forhåndenværende materialer på legepladsen: sten, græs, klodser, skovle, barkstumper, brænde og meget andet. Efterhånden som mere og mere af vejbanen bliver stabil, bliver ambitionerne større. På den anden side af hegnet til legepladsen er der ved at blive bygget nye huse. Der er byggematerialer tilovers. Børnene spørger, om vi kan gå over på den anden side af hegnet og spørge, om vi må få nogle af de byggematerialer, som håndværkerne ikke skal bruge mere.

Det bliver en hyggelig tur, hvor de nysgerrigt spørger håndværkerne, hvad de laver, hvad de bruger de forskellige materialer til, og hvordan de bruger dem. Og vi vender tilbage til legepladsen igen med hænderne fulde af en masse træaffald fra byggeriet, og nu når vejbanebyggeriet nye højder, efterhånden som vejbanenetværket udbygges, broer forstærkes og stabiliseres, og der afprøves måder at bygge på, så der også kan komme god fart på bilerne, når de kører rundt på bilbanen.

Bilbaneprojekt varer ved i to uger – nye børn kommer til, og nogle går ud af projektet. Og andre børn bliver inspireret af børnenes byggeprojekt og de nye muligheder, som byggematerialerne fra byggepladsen giver, og starter deres egne små byggeprojekter op.

Sprogvurdering

Alle børn bliver sprogvurderet ved 2-års- og 5-års alderen. Sprogvurderingen foretages af en af vores pædagoger som en leg mellem barn og pædagog. Sprogvurderingen skal sikre den rigtige støtte til barnets fortsatte sproglige udvikling.

Der gives målrettet sprogstimulering til børn, hvis sprogvurdering viser, at de har brug for ekstra stimulering. Børn, der har behov for ekstra sprogstimulering, er omfattet af sprogstimuleringspligt, jævnfør Dagtilbudsloven. Sprogstimuleringen foregår som oftest i et dagtilbuddet. Forældre er forpligtet af Dagtilbudsloven til at lade deres barn deltage i sprogvurdering og sprogstimulering.