Om Læringshuset

2015

Arbejdet med Fremtidens Skole, herunder byggeriet af Læringshuset i Nærheden, tog sin begyndelse i Høje-Taastrup Kommune tilbage i slutningen af 2015. Det skete på baggrund af et ønske om, at skolerne og undervisningen i højere grad skal udvikle sig i takt med det omgivne samfund, så vi ruster vores børn og unge til at være en aktiv del af det globaliserede og højteknologiske samfund, som venter dem i fremtiden. Fremtidens Skole skal derfor være med til:

• At flere elever får lyst til at lære endnu mere, fordi de oplever meningsfuld læring, der møder deres engagement og nysgerrighed
• At eleverne tilegner sig det 21. århundredes kompetencer - kritisk tænkning, kreativitet, kommunikation og samarbejde

2016

I løbet af 2016 blev der blandt andet holdt dialogmøde om den nye skolestruktur, og der blev nedsat arbejdsgrupper med konsulenter og politikere samt elever, pædagoger, lærere og skolebestyrelser fra Charlotteskolen og Hedehusene Skole, som udarbejdede et idékatalog. Derudover kom der et pædagogisk arkitektonisk program, og Nærheden blev udnævnt som placering for Læringshuset.

2017

I skoleåret 2016-2017 startede Charlotteskolen og Hedehusene Skole så småt med længerevarende projektorienterede forløb i løbet af skoleåret. Høje-Taastrup Kommune markerede sig også på Folkemødet, hvor de satte fremtidens kompetencer til debat. Samtidig oplevede kommunen stor interesse fra rådgivere, arkitekter og entreprenører i forhold til det byde ind på projektet.

2018

I starten af 2018 blev Christensen & Co Arkitekter med flere valgt til at tegne Læringshuset, der kom en ny lokalplan for Nærheden og der blev afholdt forældremøde med forældrene fra Charlotteskolen og Hedehusene Skole omkring den nye skole. Høje-Taastrup Kommune igangsatte samtidig deres kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, som AP Møller Fonden støttede med et flot beløb på 11 mio. kr. Samarbejdet med High Tech High skolerne i Californien startede også op dette år.

2019

BAM Danmark blev valgt som totalentreprenør af Høje-Taastrup Kommune i begyndelsen af 2019. I maj måned besøgte den daværende justitsminister, Søren Pape Poulsen, Hedehusene Skole, for at høre mere om den projektbaserede undervisning. I august fandt første spadestik sted med at brag, da DTU Scienceshow bogstaveligt talt sprang hul i jorden. Charlotteskolen og Hedehusene Skole startede også med at lave festivaler, hvor eleverne præsenterer deres projekter for forældre og gæster. 

2020

2020 startede med besøg på byggepladsen af den daværende skatteminister, Morten Bødskov. Det var også det år, hvor Læringshuset præsenterede det første logo. I august kunne der afholdes rejsegilde med taler og pølser og vand, som hører sig til, på byggepladsen. Rane Willerslev holdte i samme et foredrag for det pædagogiske personale. I september oplevede den daværende fødevareminister, Mogens Jensen, præsentationen af et konkret projekt omkring madspild. Sidst på året præsenterede Læringshuset et talentsamarbejde med Høje-Taastrup Gymnasium (HTG). 

2021

I november 2021 blev Læringshuset indviet med snoreklip og spændende aktiviteter med gæster fra blandt andet LEGO Education, Apple Danmark, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Christensen & Co Arkitekter, der har været med til at skabe Læringshuset i samarbejde med det pædagogiske personale i Høje-Taastrup Kommune.

Christensen & Co arkitekter vandt sammen med Kjær & Richter arkitekter Høje-Taastrup Kommunes arkitektur-konkurrence med et helt nyt koncept for Fremtidens Skole - Læringshuset i Nærheden, hvor arkitektur og faciliteter stimulerer børn og unges fordybelse, idérigdom og skabertrang. Arkitekturen spiller på den måde en vigtig rolle i Læringshuset.

Målet var at skabe en arkitektur, som bryder med den traditionelle skole, og hvor bygningen i sig selv er et læringsværktøj, der kan inspirere og vække nysgerrigheden hos brugerne, uanset alder og baggrund, og som er så fleksibelt, at det også i fremtiden kan understøtte flere læringsstile.

Arkitekterne har blandt andet trukket på deres erfaring fra andre skoleprojekter, hvor tendensen er at tænke i rum, fleksible rum, der både kan rumme gruppearbejde, fordybelse og større forsamlinger.

Der er også forskel på, hvilke rammer de yngste og ældste har. Yngre børn kan bedst overskue små rummeligheder, og jo ældre eleverne bliver, desto mere kan de udfordres på rumligheden. Derfor rummer arkitekturen små fællesskaber, tilhørssteder, som udvikler sig fra indskolingen, hvor der er flere små rum, der kan skærmes, over mellemtrinnet, hvor der bliver færre, og til udskolingen, hvor de fjernes helt.

Scenografien er også foranderlig, så det er muligt for elever og lærere at skabe egne rammer og tilpasse dem et givent projekt eller læringsforløb. Det kan være møbler, skillevægge og andet, der kan flyttes rundt. Det kan også være vægge, der fungerer som gigantiske opslagstavler, hvor materialerne og de arkitektoniske løsninger inviterer til at bruge rammerne.

Arkitekterne kan selvfølgelig ikke forudsige, hvordan fremtiden om 20, 40 eller 60 år ser ud, men de har skabt rammerne, der giver os muligheden for selv at udvikle Læringshuset ud fra vores drømme og visioner.

Til at bygge Læringshuset valgte Høje-Taastrup Kommune BAM Danmark som totalentreprenør tilbage i februar 2019. Entrepriseformen var en såkaldt totalentreprise med tidlig inddragelse. Entreprisesummen var ca. 369 mio. kr. og udbuddet foregik ved en totalentreprisekonkurrence med forhandling og tilbud fra tre prækvalificerede teams. CCO Arkitekter og Oluf Jørgensen fungerede som totalrådgiver, men BAM Danmark overtog som totalrådgiver i løbet af projektfasen. Bygherrerådgiveren var COWI. Det endelig budget blev 507,2 mio. kr.

Juli 2019 overtog Høje-Taastrup Kommune grunden, som de købte af Nærheden P/S. Grundstørrelsen er ca. 12.400 kvadratmeter og bebyggelsesprocenten er 130 %. Bygningen er på ca. 18.000 kvadratmeter inklusiv parkeringskælderen, og der er ca. 4.300 kvadratmeter terrasser på bygningen. Derudover er der et udeareal i terræn på ca. 6.000 kvadratmeter. Lokalplanen, som er vedtaget i byrådet i december 2018, hedder lokalplan 4.42.3.

Første spadestik fandt sted i august 2019. Året efter, august 2020, var der rejsegilde, og i november 2021 blev Læringshuset indviet.

Læringshuset, som rummer dagtilbud, skole, SFO og klub, er et stort hus på ca. 18.000 kvadratmeter med levende læringsrum, der stimulerer vores børn og unges naturlige nysgerrighed og idérigdom såvel som deres faglige fordybelse og kreative processer. Her er nogle af husets faciliteter oplistet: 

Niveau 0

• Makerspace grov med metal- og træværksted
• Makerspace fin til håndværk og design
• Makerspace atelier
• Makerspace musik med lydstudie, sangboks og øverum
• Motoriktrappe
• Arenatrappe
• Dansesal (80 kvadratmeter)
• Oplægssal
• Multisal (1.000 kvadratmeter) med depot og omklædningsrum i forlængelse deraf
• Parkeringskælder (ca. 110 parkeringspladser)

Niveau 1

• Dagtilbud (vuggestue og børnehave) med garderober, makerspace grov og fin, motorikrum, scene, storskærm og fællesområde
• Pædagogisk læringscenter (PLC)
• LEGO Education Innovation Studio (LEIS)
• Kantineområde
• Madkundskab med grovkøkken og udskænkningsdisk
• Science til fysik/kemi, biologi, geografi og natur/teknik (5 lokaler)
• Amfitrappe 1 og 2

• Niveau 2
• Arbejdslokaler, garderober, skærme og fællesområder 0.-1. klasse
• Teamrum 0.-1. klasse til pædagogisk forberedelse
• Makerspace værksted 0.-1. klasse
• Arbejdslokaler, garderober, skærme og fællesområder 4.-6. klasse
• Teamrum 4.-6. klasse til pædagogisk forberedelse
• Makerspace værksted 4.-6. klasse
• Makerspace værksted 7.-9. klasse

Niveau 3

• Arbejdslokaler, garderober, skærme og fællesområder 2.-3. klasse
• Teamrum 2.-3. klasse til pædagogisk forberedelse
• Makerspace værksted 2.-3. klasse
• Arbejdslokaler, garderober, lockers, skærme og fællesområder 7.-9. klasse
• Makerspace værksted 4.-6. klasse
• Teamrum 7.-9. klasse til pædagogisk forberedelse

Den projektbaserede læring kommer til udtryk i Læringshusets innovative, autentiske læringsforløb, som foregår på tværs af fagene. Her lærer vores børn og unge, at bruge deres viden og kompetencer til i samarbejde med hinanden at løse virkelige problemstillinger, gennem personligt meningsfulde projekter. På den måde erfarer de, at det er motiverende at engagere sig og komme med løsningsforslag til andre. Det gør dem mere handlekraftige, så de på sigt kan arbejde mere selvstændigt med både hænder og hoved samt faglighed og fantasi.

I de projektbaserede læringsrum har vores lærere og pædagoger en mere vejledende og faciliterende rolle. Viden er nemlig i høj grad noget, der skabes aktivt og i undersøgende dialoger. Når vores børn og unge oplever, at deres spørgsmål, skæve tanker, refleksioner og undren er vigtige for kommunikationen og dermed læringen, bliver de også bedre til at tænke både kritisk og kreativt.

Projektplanlægningen starter med, at vi stiller skarpt på formålet med selve projektet:

• Faglige mål - Hvilket fagligt mål tager projektet afsæt i og hvorfor er dette mål vigtigt?
• Forståelse - Hvilken standarder og begreber bruges i projektet? Hvilken dybere forståelse skal eleverne have for at kunne bruge deres viden på virkelige problemstillinger, svare på komplekse problemer og skabe kvalitetsprodukter?
• Kompetencemål - Hvilke kompetencer sættes der fokus på i projektet, og hvordan arbejdes der med dem?

Dernæst følger projektet de 7 designelementer, som understøtter den forudgående planlægning og sikrer kvaliteten i projektet. De 7 designelementer har fokus på følgende:

1. Udfordrende problem eller spørgsmål - Projektet tager afsæt i et meningsfuldt problem, der skal løses, eller et spørgsmål, der skal besvares, på et passende og udfordrende niveau
2. Undersøgelse - Eleverne engagerer sig i en undersøgende proces, hvor der stilles spørgsmål, findes resurser og anvendes information, der uddyber forståelsen
3. Autenticitet - Projektet involverer den virkelige verden i form af opgaver, værktøjer, kvalitetsstandarder eller påvirkninger. Projektet kan også tale til bekymringer, interesser og problemer i elevernes eget liv
4. Elevvalg & stemme - Eleverne træffer valg og tager beslutninger omkring projektet, herunder hvordan de arbejder, og hvad de skaber til præsentationen
5. Refleksion - Eleverne og deres lærere reflekterer over læringen, effektiviteten af deres undersøgelse og projektaktiviteter, kvaliteten af deres arbejde samt hindringer og strategier for at overvinde dem. Det er vigtigt, at der løbende i projektet skabes rum til dette
6. Kritik & revision - Eleverne modtager og anvender feedback fra andre, for at forbedre deres proces, undersøgelse og præsentation
7. Præsentation - Eleverne offentliggør deres projektarbejde ved at forklare, vise eller præsentere det for et publikum uden for klasseværelset. For eksempel forældre, samarbejdspartnere eller brugere

Undervejs i projektet benytter vi en form for gruppesamtale, som kaldes Sokratiske Cirkler. Tanken bag dette tiltag er at lære vores børn og unge, at tale sammen på en anden måde end de er vant til.

Cirkelsamtalerne er en dialog disciplin, hvor særlige regler sikre, at alle bidrager til samtalen, og hvor det at lytte og forstå, er lige så vigtigt som det at tale. Det kan blandt andet bruges til at debattere emner, som er både sociale, faglige og metafaglige. På den måde bliver det et rum for at tænke, skabe mening, debattere og bygge videre på andres idéer.

Læringshuset er en såkaldt Åben Skole, som samarbejder med omverdenen. Samarbejdet er en vigtig del af den projektbaserede læring, hvor vores børn og unge henter viden, erfaringer og problemstillinger fra virkeligheden. 

Vi bidrager alle til samfundet på den ene eller anden måde. Det vil sige, at alle i det omkringliggende samfund i princippet kan være med til at give noget ekstra til den projektbaserede læring. Som Åben Skole samarbejder vi derfor med lokalesamfundet, musikskolen, erhvervsforeninger, idrætsforeninger, bymuseet, virksomheder, biblioteket eller lignende.

Åben Skole samarbejdet bygger på en gensidig lyst og nysgerrighed til at bidrage til samfundet. Udefrakommende kan bidrage med det, som de kan, og vores børn og unge kan bidrage med det, som de kan. Det handler blandt andet om:

• At få skolen ud i virkeligheden og virkeligheden ind i skolen
• At vores børn og unge ser og forstår, hvordan den teori de lærer i skolen bliver brugt i praksis
• At nysgerrigheden til at få ny viden og finde nye løsninger vokser

Det er vores erfaring, at eleverne bliver bedre til at stille spørgsmål, gribe om problemstillinger og finde på løsningsforslag, når de møder rollemodeller og stærke fagpersoner fra det omkringliggende samfund. Derudover styrkes elevernes faglige forståelse og motivation, fordi de møder viden, erfaringer og reelle problemstillinger. Det drejer sig blandt andet om:

• Motivation - virkelige problemstillinger og rollemodeller vækker elevernes nysgerrighed, handlekraft og lyst til at lære i de projektbaserede læringsforløb
• Viden - sammenkoblingen af teori og praksis styrker videndelen i de projektbaserede læringsforløb
• Innovation - idéudvikling med en konkret målgruppe eller en bruger for øje medfører mere innovation i de projektbaserede læringsforløb

Vi udvikler løbende vores Åben Skole samarbejde i forhold til forventningsafstemning, rammer, opfølgning og lignende, så vi hele tiden sikrer os de bedste betingelser for samarbejdet.

Teknologi er en naturlig del af vores børn og unges hverdag, og derfor skal eleverne naturligvis også opleve det samme i skolen. Læringshuset stiller som led i denne ambition en iPad eller bærbar PC til rådighed for hver enkelt elev fra 1.-9. klasse. Udstyret er fordelt på følgende måde:

• 1.-3. klasse - iPad Mini
• 4.-6. klasse - iPad Air
• 7.-9. klasse - bærbar PC

Den øgede brug af teknologi stiller samtidig øgede krav til forståelsen for teknologi. Eleverne skal derfor lære at forholde sig både aktivt og kritisk til det at være forbrugere og medskabere af ny teknologi.

Den digitale og teknologiske udvikling er i stigende grad med til at ændre og løse klimamæssige, sociale og økonomiske problemstillinger. Det betyder at eleverne i højere grad skal møde, teste og undersøge forskellige former for teknologi, så de får viden om, hvordan teknologi fungerer, og hvordan det har betydning for deres eget og andre målgruppers liv og karriere. I overordnede træk skal eleverne lære:

• At kende forskellige former for teknologi
• At kunne bruge, undersøge og forholde sig kritisk til teknologi
• At kunne arbejde kreativt og innovativt med, hvordan teknologi bruges til at skabe værdi og løse problemstillinger

I Læringshuset samarbejder eleverne om innovativ problemløsning med brug af IT på flere måder. Det kan blandt andet være med brug af:

• Talentfabrikken - et læringsforløb, som bygger på elev-til-elev-læringsprincippet, også kaldet peer-to-peer, hvor 20 elever modtager specialiseret undervisning i brug af iPad. De 20 iPad-ambassadører lærer herefter fra sig til deres klassekammerater.
• C.R.A.F.T. (Creating Really Advanced Future Thinkers) - et læringsforløb, hvor eleverne dyster om, hvem der har fundet på den mest nyskabende løsning og projekt i samarbejde med en eller flere virksomheder. De kan for eksempel være at bygge 3-D modeller i Minecraft
• Micro:Bit - en lille computer, der introducerer eleverne til, hvordan software og hardware fungerer sammen med et LED-display, knapper, sensorer og mange input- og outputfunktioner, der kan programmeres og interagere
• Coding Pirates - et læringsforløb, hvor eleverne blive introduceret til både algebraisk og abstrakt tænkning, logisk opbygning og problemløsning samt decideret kodning

I Læringshuset har vi fokus på rum og rumlighed, hvor nye læringsstile kan udfoldes, uanset om der arbejdes i mindre eller større gruppe, er brug for fordybelse, eller der skal formidles noget til en større mængde. Huset lægger også op til, at der arbejdes på tværs af fag og aldersgrupper og meget mere aktiv læring, hvor eleverne bruger deres hænder.

Der er stor forskel på, hvordan vores børn og unge lærer, og der sker rigtig meget i udviklingen, både mentalt og fysisk, i løbet af skoleårene. Det kan også ses i forhold til ruminddeling og materialer på vægge, gulve og lofter i huset.

Læringshuset, der er bygget i tre niveauer, har to tårne, som vi kalder afdeling A og B. I afdeling A er indskoling og SFO samlet og i afdeling B er mellemtrin, udskoling og klub samlet. Dertil kommer et integreret dagtilbud, en håndboldhal og et science- og praktisk-musisk-område på niveau 0 og 1.

Med de store åbne terrasser på niveauerne er der plads til aktivitet, og eleverne kan via trapper og stisystemer bevæge sig på tværs af skoletrin. Med de store vinduer og glasvægge kan de ældre elever også lade sig inspirere af de mindre børns leg og læring, lige såvel som de små børn kan spejle sig i de ældres. En sådan struktur er givtigt for læringen, men i den grad også for trygheden og flydende overgange.

Kernen for læringen i Læringshuset er læringsloopet, som er centralt placeret og fungerer som epicenter med meget aktivitet. Trækker man sig væk fra epicentret, bliver der mere stille og plads til ro og fordybelse. Bevægelsen rundt med læringsloopet foregår via trapperne i de åbne atrier og fungerer som det uformelle mødested på tværs af årgange.

Scenografien er også foranderlig, så det er muligt for elever og lærere at skabe egne rammer og tilpasse dem de projektbaserede læringsforløb. Det ses på møbler, der har hjul, skillevægge og andet, der kan flyttes rundt. Der er også vægge, som fungerer som gigantiske opslagstavler. 

Makerspace

Alle afdelinger, det vil sige indskoling, mellemtrin og udskoling, har værksteder på deres eget niveau i Læringshuset. Vores makerspaces er direkte målrettet de projektorienterede læringsforløb. Rummene kodes altså ikke til en klasse i traditionel forstand, men til fagene. 

Vores makerspace er et slags teknologisk værksted, hvor man arbejder med digitale teknologier som lasercutter og 3D-print. Derudover er findes der loddekolber, limpistoler og søjleboremaskiner. Her kan vores børn og unge lege, bygge og udvikle, samtidig med at de lærer noget i de projektbaserede læringsforløb.

LEGO Education

I forlængelse af Læringshusets pædagogiske læringscenter (PLC), der befinder sig i kernen af huset på niveau 1, er vores LEGO Education Innovation Studio (LEIS) placeret. Der findes et stort udbud af produkter og læringsforløb indenfor LEGO Education, og der kommer hele tiden nye til.  I vores LEIS kan vores børn og unge lege, bygge og udvikle, samtidig med at de lærer noget i de projektbaserede læringsforløb.

LEGO Education har fra starten troet på Læringshuset og den nye måde at tænke læring på. LEGO Education og Høje-Taastrup Kommune har blandt andet haft et tæt samarbejde omkring Læringhusets vision og beskrivelse, læringszoner, læremidler og kompetenceudvikling.

Vores børn og unge skal opleve, at Læringshuset er så sjovt og spændende et sted at være, at de næsten ikke har lyst til at gå hjem igen. Fordi så trives de ikke bare bedre, så lærer de også mere. 

Med projektbaseret læring tager vi vores børn og unges iboende nysgerrighed og skabertrang alvorligt, og vi plejer den hele vejen gennem deres skolegang. Vi arbejder undersøgende i virkelighedsnære og innovative projekter, hvor fagene samarbejder i forløb, med fokus på naturvidenskab og teknologi, og ting der betyder noget for dem. Det er nemlig vigtigt, at de selv er med til at gøre deres egen læring meningsfyldt, og at de kan se, den brugbar i en eller anden kontekst eller hos en bestemt modtager. Derudover skal de opleve en varieret og dynamisk tilgang i undervisningen, hvor der er tid og plads til at begå fejl og tage ved lære, eksperimentere, være kreative og aktive i arbejdsprocessen.

Det skaber øget motivation og engagement ikke bare i forhold til at skabe fremdrift i deres projekt, men også i forhold til deres egen personlige læring. På den måde oplever vores børn og unge, at undervisningen er mere spændende, meningsfuld og lærerig, og at de er mere motiverede for at deltage.

Hverdagen i Læringshuset følger de projektbaserede forløb og læringsstile, hvor det at lege, bygge, problemløse og idéudvikle er væsentlige elementer. På den måde oplever vores børn og unge en højere grad af dynamisk undervisning med forskellige aktiviteter både inde og ude af huset, hvor de ofte bruger deres hænder og krop i ligeså høj grad, som de bruger deres hoved. 

Læringshuset er designet med store åbne rum og fællesarealer med flere forskellige anvendelsesmuligheder, herunder værksteder, fællesområder, lokaler og multisal, der inviterer til aktivitet og bevægelse. Udenfor på de store åbne terrasser på etagerne og på jorden rundt om huset er der lege- og hæng-ud-områder med gode muligheder aktivitet og bevægelse i den friske luft.

Eleverne er desuden ofte ude af huset i løbet af skoledagen, i forbindelse med Åben Skole samarbejdet, og når de gør brug af lokalområdets faciliteter og forskellige anvendelsesmuligheder. Det gælder også i forhold til idrætsundervisningen, hvor de kan benytte Hedehushallen, Hedehusene idrætspark, Springcenter Nærheden med mere.

Når vores børn og unge har stor indflydelse i den projektbaserede læring, har de også en højere grad af frihed i deres arbejde. Men det er stadig det pædagogiske personale, som skal sikre en tydelig struktur og et højt fagligt niveau i læringsforløbene. Projektbaseret læring handler på samme måde, som anden undervisning gør det, om at være grundigt forberedt og at være struktureret i rammesætningen og tilgangen til undervisningen. 

Forståelsesfasen er en vigtig del af læringsforløbet. Dels i forhold til at komme i gang med projektet og i tilegnelsen af ny viden, og dels i forhold til realisering og forståelse af egen læring. Det er i den indledende fase, at lærerne og pædagogerne skal give vores børn og unge viden, så de på den baggrund, kan få gode idéer og arbejde videre. 

Lærerne og pædagogerne skal vise vej i den projektbaserede forløb og løbende lære vores børn og unge, hvordan de analyserer information, indhenter materiale, skaber deres produkter med mere. Der er mange ting, som de skal lære sammen, inden de går i grupperne og arbejder praktisk med deres projekter. De skal også kunne anvende de forskellige teknologier, for eksempel hvordan man bruger Excel, en drone, en laserskærer eller lignende. 

I løbet af læringsforløbet kan lærerne og pædagogerne også fokusere på de områder, som de mener, at vores børn og unge har brug for at dygtiggøre sig i, for eksempel at skabe ro, organisere gruppearbejdet, undgå spildtid, udvikle sociale færdigheder eller lignende, så alle bliver en del af projektet og får størst muligt udbytte af forløbet.

En stor del af den projektbaserede læring handler nemlig om at give vores børn og unge en større forståelse for deres egen læringsproces.

I Læringshuset tager vi vores børn og unges trivsel meget alvorligt. Mange forhold har betydning for, om de trives, og det handler ikke kun om klassens tid, fredagskage og skolefester.

Vores børn og unge skal føle sig trygge i hverdagen, have det sjovt med hinanden og føle, der er plads til at begå fejl og træde ved siden af. Derudover kan nogle have brug for hjælp i en stresset hverdag til at balancere og prioritere i forhold til planlægning af opgaver og deadlines. Andre kan gennemgå en svær tid, hvor de har brug for forskellige indsatser både fagligt og socialt. Det kan være lektiehjælp, psykologhjælp, hjælp til konfliktløsning og meget andet. 

For at skabe god trivsel, arbejder vi derfor både med vores børn og unges:

• Motivation, forventninger og læringsstrategier
• Faglige og sociale fællesskaber med fokus på følelsen af samhørighed
• Særlige indsatsområder hos individer eller grupper, der har behov for det

Læringshuset måler årligt elevernes trivsel i den nationale trivselsmåling. Det sker som led i folkeskolereformens nationale mål om, at elevernes trivsel skal styrkes. Vi har desuden et Adfærd-, Kontakt-, Trivsel-udvalg (AKT-udvalg), som består af en gruppe medarbejdere, der i samarbejde med elevenes daglige lærere og pædagoger holder ekstra øje med adfærd, kontakt og trivsel på de forskellige årgange.

Derudover har vi en række traditioner, som for eksempel første skoledag og sidste skoledag, der markerer overgange samt skaber forventning, glæde og fællesskab i løbet af året.

Relationen mellem de voksne og vores børn og unge har afgørende betydning for deres trivsel. Lærerne og pædagogerne er den primære voksenkontakt, og gennem deres daglige kontakt med hinanden, har de gode forudsætninger for at spotte mistrivsel og sætte tidligt ind med indsatser. Det betyder selvfølgelig ikke, at de er alene om opgaven. Tværtimod kræver god trivsel en indsats fra hele Læringshuset.

Det gælder også forældrene. Derfor har vi trivselsgrupper på alle årgangene, som forældrene kan melde sig til på skoleårets første forældremøde. Formålet med trivselsgrupperne er at skabe et kontinuerligt samarbejde omkring klassen, der understøtter elevers trivsel og fællesskabet i klassen. Et godt forældresamarbejde er nemlig vigtigt for elevernes trivsel og dermed også for læringsmiljøet i klassen.

For at sikre en tydelig struktur og høj faglighed anvender Læringshuset en datainformeret tilgang med kvantitative og kvalitative data i evalueringen af egen praksis. Det kan være i form af test og prøver i klassen samt gruppeinterviews med de pædagogiske personale på læreringskonferencer, hvor de snakker om forskellige indsatsområder og elevgrupper samt fagene, klassen og skolen generelt.

Derudover deltager lærerne i fagteams, studiegrupper, hackathon, edcamps, workshops og andre vidensforaer, som baner vejen for et fælles sprog, samtidig med de samler erfaringerne fra de innovative, autentiske læringsforløb, som løbende bliver udviklet. Her kan vejledere, facilitatorer og ledere også arbejde med afklaring af begreber, didaktiske metoder og hvordan teamsamarbejde kan videreudvikle den lærende praksis.

Læringshuset har ligesom andre skoler et kendemærke af symbolsk karakter. Undersøgelser viser nemlig, at vi mennesker er mere lydhøre over for visuelle billeder end tekster. Det er ganske enkelt lettere at huske selv et komplekst billede, end det er at huske en lang sætning.

Læringshusets logo består af en tekst, en figur og en cirkel. I teksten står der "Læringshuset". Logoet forestiller en vinge i regnbuens farver. Og cirklen er en blå kant. Logoet med den blå cirkel bliver mest anvendt, men den findes også i andre variationer. Dagtilbuddet bruger en orange cirkel og klubben bruger en mørkerød cirkel.

Vi håber selvfølgelig, at logoet kommer til at følge Læringshuset de næste mange år, men vi er også klar over, at et logo løbende udvikler sig, i takt med det omkringliggende samfund ændrer sig. Helt i tråd med Læringshusets egen vision om at være en skole, der tilpasser sig den virkelighed, som børnene befinder sig i nu og i fremtiden.

Herunder kan du se logoet:

Undervejs i designprocessen indhentede vi feedback fra forskellige personer, deriblandt elever, lærere, administrative medarbejdere, ledere og fagpersoner, omkring de forskellige versioner, de har haft på tegnebrættet. Men det startede egentlig med, at vi kontaktede Thomas Gyalokay, der er pædagogisk konsulent for naturlæring i Høje-Taastrup Kommune, som hjalp os med at finde frem til et dyr med nogle af de egenskaber, som kendetegner Læringshusets elever, og som er kendt i Nærheden og Hedehusene.

Thomas pegede på Tårnfalken. Tårnfalken har nemlig et fantastisk falkeblik og er lynhurtig i luften, når den jager efter føde, den genbruger andres reder, når den yngler, og så har den tilpasset sig og draget nytte af menneskets indgreb i naturen, når det kommer til at finde nye levesteder.

Oversat kan man sige, at eleverne i Læringshuset har overblik i den problemstilling, de møder, de er dygtige og hurtige til at løse de opgaver, de får, de kan genbruge ting og videreudvikle idéer, når de skal finde løsninger, og så kan de tilpasse sig det foranderlige og højteknologiske samfund, de lever i.

Derudover er der noget symbolsk over fuglen i forbindelse med skolen. Vores børn og unge får slået hul på skallen, de bliver større og dygtigere, i takt med de bliver ældre, og til sidst flyver de fra reden, når de er klar.

Regnbuen, som er kendt fra Nærheden og hedelandskabet, indgår også i Læringshusets nye logo. I en historisk kosmologi er regnbuen forbindelsen mellem himmel og jord og kan opfattes som en bro, der vogtes og skal passeres. I nyeste tid bruges regnbuen som symbol for fred, mangfoldighed og alternativ kulturform.