Sådan arbejder vi med projektbaseret læring (PBL)

Projektbaseret læring (PBL) kan ske på forskellige måder. Det bygger dog altid på nogle faste rammer og strukturer. Herunder er nogle rammer og strukturer, som jeg taler ind i herunder.

Vi adskiller mellem følgende former for projekter: 

• Monofaglige projekter, som er et projekt med et fag
• Flerfaglige projekter, der er et projekt med to eller flere fag 
• Tværfaglige projekter, som er et projekt med alle fag og måske også på tværs af klasser, årgange, afdelinger

Projektplanlægningen starter med, at vi stiller skarpt på formålet med selve projektet:

• Faglige mål - Hvilket fagligt mål tager projektet afsæt i og hvorfor er dette mål vigtigt? Det kan også være Fælles Mål, som er de nationale og bindende mål for, hvad eleverne skal lære i den danske grundskoles fag, fordelt på alle klassetrin.
• Forståelse - Hvilken standarder og begreber bruges i projektet? Hvilken dybere forståelse skal eleverne have for at kunne bruge deres viden på virkelige problemstillinger, svare på komplekse problemer og skabe kvalitetsprodukter? Den enkelte elev skal lære at skabe viden gennem medbestemmelse og ved at få læringsprocessen til at give mening hos eleven selv. For eksempel gennem egne mål for læring, selvevalueringer og lignende.
• Kompetencemål - Hvilke kompetencer sættes der fokus på i projektet, og hvordan arbejdes der med dem? Det kan være en eller flere kompetencer som kreativitet, kritisk tænkning, kollaboration (samarbejde) eller kommunikation.

Dernæst følger projektet de 7 designelementer, som understøtter den forudgående planlægning og sikrer kvaliteten undervejs i projektet.

De 7 designelementer har fokus på følgende:

1. Udfordrende problem eller spørgsmål - Projektet tager afsæt i et meningsfuldt problem, der skal løses, eller et spørgsmål, der skal besvares, på et passende og udfordrende niveau
2. Undersøgelse - Eleverne engagerer sig i en undersøgende proces, hvor der stilles spørgsmål, findes resurser og anvendes information, der uddyber forståelsen
3. Autenticitet - Projektet involverer den virkelige verden i form af opgaver, værktøjer, kvalitetsstandarder eller påvirkninger. Projektet kan også tale til bekymringer, interesser og problemer i elevernes eget liv
4. Elevvalg & stemme - Eleverne træffer valg og tager beslutninger omkring projektet, herunder hvordan de arbejder, og hvad de skaber til præsentationen
5. Refleksion - Eleverne og deres lærere reflekterer over læringen, effektiviteten af deres undersøgelse og projektaktiviteter, kvaliteten af deres arbejde samt hindringer og strategier for at overvinde dem. Det er vigtigt, at der løbende i projektet skabes rum til dette
6. Kritik & revision - Eleverne modtager og anvender feedback fra andre, for at forbedre deres proces, undersøgelse og præsentation
7. Præsentation - Eleverne offentliggør deres projektarbejde ved at forklare, vise eller præsentere det for et publikum uden for klasseværelset. For eksempel forældre, samarbejdspartnere eller brugere

Alle projekter starter med et hook eller en eller anden form for kickoff begivenhed, hvor eleverne bliver præsenteret for en udfordring eller et spørgsmål på en fangende og motiverende måde, så de får lyst til at arbejde videre med det.

Udvikling af projektmodelen

Vi har løbende udviklet, hvordan vi planlægger projekter, og vi er fortsat i en udviklingsfase, da læring er en kontinuerlig proces. I de første projekter brugte vi skolens projektplakatskabelon til at danne os et overblik over projektet, fag, læringsmål og produkter. Hvorefter vi tegnede et storyboard af designelementerne fra kickoff begivenhed til præsentation. Til sidst brugte vi skolens projektplanskabelon til at arbejde mere i dybden med projektets milepæle og fremgang uge for uge. Her i første halvdel af skoleåret har jeg som projektfacilitator haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Matt Baer, PBL-konsulent fra USA, som var i Danmark for at hjælpe os med vores projektmodel. Han mødtes med årgangenes projektfacilitatorer en gang om ugen. På de møder har vi arbejdet meget med projektplanlægning og facilitering af projekter. Det har blandt andet hjulpet mig med at få justeret og tilpasset de forskellige projektskabeloner, så det er giver mening og rent faktisk bliver brugt til noget.

Opstart af projektet

Når vi skal i gang med et projekt, starter vi altid op med en brainstorm. Denne gang faldt valget på et projekt om Romerriget. Før projektet starter op med elever, er der en masse forarbejdes, der skal laves. Først skal de tre hovedelementer være på plads. Det drejer sig om: Projektspørgsmål, Læringsmål og Produkt. Du kan se en nærmere beskrivelse af hovedelementerne herunder.

Projektspørgsmål

Projektspørgsmålet skal være autentisk, rumme en undren eller problematik som skal ”løses”, der skal være en modtager, og så skal eleverne kunne se egen rolle i den. I projektet om Romerriget, lyder projektspørgsmålet således: ”Hvordan kan vi som museumsguides vise festivaldeltagerne en dag som romer under Romerriget?”

Underspørgsmål - Når projektspørgsmålet er på plads, laves der en masse underspørgsmål, som er spørgsmål eleverne skal have viden om, for at kunne besvare projektspørgsmålet. Vi finder ord og begreber som skal have et særligt sprogligt og forståelsesmæssigt fokus på i projektet.

Fase 0 - Ofte arbejder vi også med en ”fase 0”, som er en fase, der starter med eleverne inden projektet rigtig skydes i gang. I denne fase arbejder vi med forforståelsen, altså ord og begreber som er vigtige at kunne i projektet. Dette arbejdes der videre med i selve projektet også.

Læringsmål

I læringsmålene tager det enkelte fag udgangspunkt i Fælles Måls vejledende mål og kompetencer. På 1. årgang arbejder vi primært tværfagligt i projekterne, hvilket vil sige at alle fag er med i projektet. I hvert fag har vi derfor både ”fælles projekttimer” - dette er cirka 30% af tiden - men vi har også såkaldte ”teori timer”. Her ses en mere klassisk undervisning, hvor eleverne enten lærer den færdighed, de har brug for, for at kunne arbejde vider i projektet, eller arbejder med et helt andet mål.

Ligner virkeligheden - Vi ser en stor styrke i at arbejde med projekter på den måde, da vi synes, at det ligner virkeligheden meget. Der er et problem, der skal løses, og for at dette er muligt, er vi nødt til at få viden, undersøge, afprøve, reflektere og justere.

Produkt 

Produktet er kort sagt svaret på problemstillingen. Her skal vi finde ud af, hvordan elevernes besvarelse skal præsenteres og for hvem. I projektet om Romerriget ligger projektspørgsmålet op til, at produktet skal være et museum og deltagerne er gæsterne på Læringsfestivalen i marts.

Storyboard - For visuelt bedre at kunne se og forestille os projektets gang, tegner vi altid et storyboard, der hjælper os med at danne et overblik, samt skaber en naturlig rækkefølge. Det er også her at vi bliver mere skarpe på, hvornår der i projektet skabes tid og rum til refleksioner og feedback og hvor elevindflydelsen ses. I Romerrigeprojektet får eleverne først en masse viden om, hvordan de forskellige sociale klasser i Romerriget levede. Efterfølgende får de selv lov til at vælge, hvilken af de sociale klasser de gerne vil arbejde mere i dybden med. De bliver også præsenteret for en masse forskellige produkter, som de senere hen vil være med til at vælge, i forhold til hvilke sociale klasser de vil være med til at fremvise ved Læringsfestivalen.

De 4 K’er

Efter at have kortlagt de tre hovedelementer i projektet, vælger vi hvilke af kompetencerne i ”De 4 k´er” - kreativitet, kritisk tænkning, kollaboration (samarbejde), kommunikation - vi vil fokusere på i dette projekt.

I projektet om Romerriget har vi valgt at have fokus på samarbejde. Dette gør vi ved at lave faste læringsmakkere og faste læringsgrupper, hvor den enkelte elev ofte har hver sin rolle i samarbejdet. Vi anvender en såkaldt ”Cooperative Learning (CL)”-struktur, der hjælper gruppen bedre igennem og kan give en større følelse af at samarbejde. Vi bruger også tid på at vise og lære eleverne, hvad en gruppe kan og hvilke fordele gruppearbejde kan have. 

Det er også i gruppearbejdet, at vi arbejder med refleksion i forhold til elevernes arbejde og de lærer at give hinanden konstruktiv feedback. 

Milepæle

Det sidste vi laver inden projektet skydes i gang, er milepælene. Her arbejder vi med en såkaldt ”I can statements”-model, hvor der for hvert produkt skrives faglige mål. Ved hvert mål går vi mere i dybden ved at beslutte, hvordan dette mål skal trænes i projektet og efterfølgende evalueres. Dette redskab er med til at styre selve læringsprocessen. Samtidig er det med til at sikre, at alle elever får muligheden for at opnå læringsmålet.

Når en evaluering er foretaget, vil det give underviseren mulighed for at se, hvilke elever der har opnået læringsmålet, og hvilke elever der fortsat skal træne dette. Her opdeles eleverne og læringsindholdet differentieres herefter, så det er tilpasset der, hvor eleven er på nuværende tidspunkt ud fra læringsmålet.

Kickoff begivenhed 

Årgangsteamet er nu klar til at skyde projektet i gang med eleverne og dette gøres med en kickoff begivenhed. Et kick off kan være mange ting, men det vigtigste er, at der skabes motivation hos eleverne, og at der vækkes en nysgerrighed hos dem.

I dette projekt modtog vi en video fra museumsdirektøren på Kroppedal Museum, som bad eleverne om hjælp til at skabe et museum, der giver folk og særligt børn lyst til at komme mere på museum.

Derudover mimede lærerne, lærerpraktikanterne og pædagogerne livagtigt til radio-fortællingen om kejser Augustus fra Børnenes Verdenshistorie på DR Skole.

Det kan projektbaseret læring

For mig som lærer er det utrolig meningsgivende at arbejde med projekter. Jeg har altid haft fokus på, at min undervisning skulle give mening, og det har altid været vigtigt for mig at synliggøre over for eleverne, hvad de kan bruge det til, som vi arbejder med.

Jeg synes også, at jeg oplever, at det giver bedre mening for eleverne og at deres motivation stiger.

Samtidig oplever jeg også, at der i projektarbejdet kan favnes flere forskellige elever, da det giver anledning til, at der kan arbejdes på forskellige måder. Derudover får eleverne større mulighed for at udnytte deres individuelle kompetencer. 

Set udefra kan projektundervisning måske virke ustruktureret og forvirrende, men det jeg hører fra eleverne, og som jeg selv oplever, er, at der faktisk er en meget fast struktur, og at det giver mening, det vi laver. 

Vi som lærerteam sørger for at alle eleverne har en fast arbejdsplads, når der er projekt, de har en fast makker og en fast gruppe. Desuden bruger vi en fast og kendt struktur. Vi arbejder ofte på hele årgangens område, så eleverne fordeler sig over et stort område, hvor der både er plads til, at man kan få helt ro i de små rum, eller være blandt andre, der arbejder, i de større rum. 

Det er vigtigt for mig at sige, at projekter ikke kan stå alene. Derfor er vi også nødt til at indlære nogle færdigheder undervejs hos eleverne. Mange af færdighederne kan ofte anvendes i større eller mindre grad i projekter, mens enkelte må stå lidt for sig selv. Dog synes jeg altid, at det er vigtigt at eleverne har en forståelse for, hvad det de skal lære kan anvendes til uden for skolen. 

Der er selvfølgelig også udfordringer og strukturer, som vi skal blive bedre til at arbejde med, men sådan er det også, når man ikke arbejder projektbaseret. Vi arbejder blandt andet på, hvordan vi bedst muligt arbejder inden for ”De 7 designelementer”. Jeg synes dog, at vi er rigtig godt på vej, og vi bliver klogere for hvert projekt sammen med vores skønne elever.